blivlandinspektør.nu

specialisering i opmåling og kortlægning (cand. geom. eller cand. scient. tech.)


Du kan specialisere dig i opmåling og kortlægning i Aalborg når du har færdiggjort din BSc. i landinspektørvidenskab, eller hvis du har en anden adgangsgivende bacheloruddannelse.

Er en kombination af matematik og IT-teknologi lige noget for dig?

Ønsker du at arbejde professionelt med avanceret opmåling og moderne digitale opmålingsmetoder?

Positionering udført med GPS har mangfoldige anvendelser. Systemet anvendes dels ved opgaver som kræver præcis måling (anlæg af broer, tunneller, boreplatforme etc.) dels ved opgaver som vedrører navigation (til lands, til vands og i luften).

Kortlægning baseret på fotogrammetri og remote sensing er i en rivende udvikling. Udgangspunktet kan være digitale billeder, radarscanninger og/eller laserscanninger optaget fra fly eller satellitter.

Du vil i specialiceringsforløbet i opmåling og kortlægning erhverve en indgående viden om teorier og metoder vedrørende positionering. Du vil endvidere erhverve en indgående viden om hvorledes forskellige metoder kan integreres med andre. Metoderne kan kombineres på mange måder afhængig af den opgave der skal løses. Projektarbejdet kan f.eks. vedrøre kortlægning hvor GPS, digitalt fotogrammetri og laserscanning anvendes integreret. Et andet eksempel er søopmåling hvor GPS og måling med ekkolod integreres. Projektarbejdet kan vedrøre en samlet kortlægningsproces eller en speciel del af processen.

En specialisering i opmåling og kortlægning matcher jobs såvel i Danmark som i udlandet.

 

specialisering i planlægning og arealforvaltning (cand. geom. eller cand. scient. tech.)


Du kan specialisere dig i planlægning og arealforvaltning når du har færdiggjort din BSc. i landinspektørvidenskab, eller hvis du har en anden adgangsgivende bacheloruddannelse.

Byer og landskaber forandres – i takt med samfundets udvikling og de ønsker og behov, der opstår. Landets arealer er opdelt i grundstykker – ejendomme, matrikler – af forskellig størrelse: marker, byggegrunde osv. Hver ejendom har en ejer, og ejeren har ret til at udnytte sin ejendom på en måde, der er fordelagtig for ham eller hende. Men udnyttelsen skal samtidig tage hensyn til de andre interesser, der er i området, f.eks. nabohensyn eller mere overordne­de hensyn, f.eks. natur og miljø.

Når en grundejer ønsker at realisere et projekt skal han/hun således tage hensyn til de offentlige politikker og regler, der gælder. Når en offentlig myndighed ønsker en bestemt udvikling i et område skal den omvendt tage hensyn til de private grundejere. Desuden skal myndigheden naturligvis også følge de regler, der gælder.

Samspillet mellem private grundejere og offentlige myndigheder rejser mange spændende problemstillinger, som du kommer til at arbejde med i specialiseringen. Du lærer at identificere de hensyn, interesser, rettigheder og pligter, der knytter sig til fast ejendom. Du lærer at analysere de offentlige politikker og regler, der gælder på området, og hvilke virkemidler, myndighederne har til rådighed, når de skal varetage hensynet til naboerne og de mere overordnede samfundshensyn. Du lærer om ejendomsret, ejendomsøkonomi, ekspropriation, vurdering og beskatning af fast ejendom. Og du lærer om offentlig forvaltning, planlægning, regulering og realisering af EU-, statslige og kommunale strategier og politikker.

I løbet af specialiseringen skal du lave to projekter. I det første projekt er det den enkelte faste ejendom, der er i fokus, og du arbejder her med en selvvalgt problemstilling, som kan være af juridisk, økonomisk eller forvaltningsmæssig karakter. Problemstillingen vil typisk stamme fra en eller flere grundejeres ønske om en bestemt udvikling af deres ejendom, eller fra det offentliges ønske om en bestemt udvikling i et område. I det andet projekt er det den offentlige planlægning og regulering af arealanvendelsen der er i fokus, og du arbejder med en selvvalgt problemstilling, som typisk vil handle om at realisere bestemte politikker og hensyn, f.eks. naturbeskyttelse eller bedre bymiljø. Som støtte til de to projektarbejder vil du få kurser i bl.a. lovgivning, økonomi, forvaltnings- og implementeringsteori samt digital forvaltning.

I uddannelsen bliver du specialist i at arbejde i grænsefladen mellem private interesser og offentlig regulering af arealanvendelsen. Disse kompetencer kan du anvende, når du efter endt uddannelse skal rådgive private, f.eks. grundejere og ejendomsudviklere, eller når du skal varetage samfundsmæssige interesser for en offentlig myndighed.

 

specialisering i geoinformatik (cand. geom. eller cand. scient. tech.)


Du kan specialisere dig i Geoinformatik, når du har færdiggjort din BSc. i landinspektørvidenskab, eller hvis du har en anden adgangsgivende bacheloruddannelse.

Specialiseringen inden for Geoinformatik er et tilbud til dig, der vil arbejde professionelt med avancerede geografiske data og geografiske informationssystemer.

Fagområdet handler om brugen af de nyeste teknologier til geografisk analyse, modellering og visualisering for at løse opgaver i relation til blandt andet design, udvikling og implementering af geografiske informationssystemer.

Fokus i uddannelsen er rettet mod geografisk system design, geografiske services, geografiske analyser, geovisualisering og infrastruktur for geografisk information.

Geografisk system design
Den vigtigste opgave, når det gælder design af et geografisk system, er fastlæggelsen af en datamodel samt en dybdegående analyse af de eksisterende systemer og anvendelsesområdet for systemet. Ved hjælp af velkendte systemudviklingsmetoder arbejdes der med klassifikation og repræsentation af objekter specielt med fokus på at disse objekter kan stedfæstes geografisk. En anden side af dette fagområde er kendskabet til de forskellige databasesystemer der bruges til lagring, indeksering og genfinding af geografiske data.

Geografiske services
Når geoinformation skal virke sammen med andre typer af data, så kræver det at man følger de anvisninger, der generelt gives vedrørende arkitektur af IT-systemer. Det kan fx være krav om interoperabilitet og åbne standarder. Et godt eksempel på denne type af informationsteknologi er brugen af en såkaldt Service Orienteret Arkitektur, hvor brugeren med en forholdsvis tynd klient kan tilgå sammenstillede geoinformationer via Internettet fra forskellige servere. Denne teknologi er under hastig udvikling i disse år, og vil for fremtiden betyde en væsentlig forandring i den måde både offentlige og private udbydere af Internet-baserede services vil komme til at arbejde på.

Geografiske analyser
Det er en forudsætning for at kunne deltage i denne kandidat specialisering at man allerede ved starten har et indgående kendskab til GIS og den måde man arbejder på i et GIS. Derfor vil fagområdet geografiske analyser starte der, hvor analyserne bliver mere avancerede. Avancerede raster-baserede analyser såsom Cellular Autometa og en modellering af stedet i samspil med tiden er eksempler på nogle af de analysetyper, der vil blive gennemgået i denne del af uddannelsen. Desuden vil der også blive undervist i geografisk baseret statistik.

Geovisualisering
Den tid hvor resultatet af arbejdet med geoinformation altid var et traditionelt kort, er ovre. I dag formidles og visualiseres geoinformation via en lang række forskellige medier såsom animationer, 3D visualiseringer, Internettet m.fl. Dette fagområde er på mange måder en modernisering og revitalisering af kartografien, men med mere vægt på det interaktive og udforskende element i visualiseringen.

Infrastruktur for geografisk information
Både nationalt og internationalt er der stor fokus på geoinformation som en vigtig ressource både når det gælder offentlig forvaltning, privat virksomhed eller personlige behov. For den offentlige forvaltning gælder det om at have adgang til geoinformation til støtte for planlægning, administration og politiske beslutninger. For private virksomheder gælder det at de i mange tilfælde finder ud af at geoinformationer kan være med til at effektivisere transport, organisere viden og i det hele taget optimere de økonomiske resultater. Med til infrastruktur forgeografisk information hører også bestemmelse af datakvalitet og standardisering af de forskellige typer af geodata.

Kurser og projektarbejde
Kurserne påkandidatuddannelsens 1. og 2. semester inden for Geoinformation Technology and Management lægger vægt på teori og metode i relation til design, udvikling, implementering og anvendelse af de nyeste teknologier til håndtering, analyse og modellering af geografisk information samt dertil knyttede IT-værktøjer.

Problemstillingerne i projektarbejdet kan eksempelvis tage udgangspunkt i teknologiudvikling og IT–implementering inden for både den private og den offentlige sektor. Problemerne kan også have relation til nationale eller internationale politikker og standarder på området.
kandidatuddannelsens 1. og 2. semester afsluttes med en eksamen i henholdsvis januar og juni.
På kandidatuddannelsens 3. semester er der mulighed for studieophold i udlandet, virksomhedsophold i en relevant privat eller offentlig virksomhed, eller fortsat projektarbejde i tæt samarbejde med AAU’s forskere. På kandidatuddannelsens 4. semester udarbejdes et afgangsprojekt inden for en selvvalgt problemstilling.
 

 

specialisering i ejendomsøkonomi og -teknik (cand. geom.)


Du kan specialisere dig i ejendomsøkonomi og -teknik i København (pt. er studiestedet Lunds Universitet) når du har færdiggjort din BSc. i landinspektørvidenskab.

Kunne du tænke dig at arbejde med udvikling og omdannelse af ejendomme ud fra en økonomisk synsvinkel? Har du mod på at studere i Sverige? Så er specialiseringen i Ejendomsøkonomi og –teknik måske noget for dig.

Specialiseringen omfatter tre semestres studier ved den svenske landinspektøruddannelse i Lund indenfor rammerne af den såkaldte ”doubble degree-aftale’ mellem Aalborg Universitet og Lunds Universitet/Lunds Tekniska Högskola. Med de tre semestres studier i Lund, får du ikke bare to kandidatgrader (en dansk og en svensk). Du får også kompetencer, der kan anvendes både i Danmark og i Sverige. Du får med andre ord direkte adgang til både det danske og det svenske arbejdsmarked.

På specialiseringsforløbet kommer du indenfor emnet ejendomsøkonomi bl.a. til at arbejde med småhusvurdering, afkastningsvurdering af kommercielle ejendomme og ”kommuneanalyse” (analyse af mulighederne for at bygge lønsomme boliger, erhvervsbyggeri mv. i en kommune). Desuden gives der en forudsætningsvis indføring i national- og virksomhedsøkonomiske emner.
Indenfor emnet ejendomsteknik (fastighetsteknik) kommer du bl.a. til at arbejde med fysisk planlægning og hvad der skal til for at gøre en ejendom bygbar. Men du får også en indføring i ejendoms- og erstatningsret samt ejendomsdannelse.

Du kommer til at følge den svenske landinspektøruddannelses 5.-7. semester på lige fod med svenske studerende. Undervisningen er som hovedregel på svensk. Studieformen i Lund er lidt anderledes, end AAU-studerende er vant til. Studiet er generelt mere kursustungt, men indeholder dog enkelte miniprojekter. Desuden er det eksamener løbende igennem hele semestret – som hovedregel 4 timers skriftlige prøver.

Læs mere om den svenske landinspektøruddannelse.

 

virksomhedsophold


På kandidatuddannelsens 3. semester har du mulighed for at gennemføre projektpraktik i en relevant privat eller offentlig virksomhed og dermed få kendskab til – og prøve kræfter med –landinspektørfagene i praksis.

Du kan søge om et virksomhedsophold enten i Danmark eller i udlandet. Opholdet er af 2-3 måneders varighed og skal godkendes forudgående af studienævnet. For hvert individuelt ophold skal der opstilles læringsmål, der klart reflekterer såvel den faglige problemstilling som den organisatoriske kontekst for opholdet.

Der kan afholdes seminarer til støtte for projektarbejdet, både inden afrejse og efter hjemkomst. Der udarbejdes en projektrapport, der beskriver læreproces og resultater i forhold til de fastlagte læringsmål.

Virksomhedsopholdet er ulønnet.
 

 

udlandsophold


Du har gode muligheder for at supplere din specialisering med en mere international profil. Stadig flere studerende vælger at tage et semesters ophold (typisk kandidatuddannelsens 3. semester) på universiteter i Australien, Canada, England eller et af de nordiske lande som en del af uddannelsen.

Der er sådan set valgfrihed med hensyn til hvad eller hvor du vil læse. Dog skal universitetsopholdet godkendes forudgående af studienævnet, så der på forhånd er sikkerhed for, at dit ophold bliver fagligt udbytterigt.

Udlandsophold finansieres af dig selv, men der er som regel gode muligheder for at søge legater.

 

Brochure om landinspektøruddannelsen

Brochure om landinspektøruddannelsen

 
Du kan læse mere i Aalborg Universitets brochure om landinspektøruddannelsen ...
 

læs mere