blivlandinspektør.nu

Byplanlægning


Byerne vokser og forandres – nye byområder kommer til og gamle byområder ændrer indhold og funktion. Der bygges hele tiden nye byområder – især boligområder – i udkanten af de fleste små og store byer. Samtidig bliver mange ældre byområder – især industri- og hav­ne­områder – i de større byer forladt fordi samfundsudviklingen enten har gjort virksomhederne overflødige eller har gjort det attraktivt for virksomhederne at lokalisere sig andre steder.

Denne byudvikling rejser mange spændende problemstillinger, som du kommer til at arbejde med. Du lærer at planlægge udformningen af ny bebyggelse og hvilke ting, man skal have med i overvejelserne, når man fastlægger hvad et byom­råde skal indeholde; f.eks. boliger, kontorer, butikker, restauran­ter, grønne områder osv. Og du lærer at lave en virtuel 3D-model af planen. Du lærer også at planlægge hele byens udvikling og hvordan denne planlægning hæn­ger sammen med de overordnede strategier for kommunens udvikling. Samtidig lærer du at designe og realisere disse udviklingsstra­tegier.

Byernes udvikling formes i et samspil mellem offentlige og private interesser – mellem myndig­heder og grundejere. Du lærer om lovgivning og hvilke regler der gælder, når den enkelte grund­ejer vil udnytte og bebygge deres ejendom. Og du lærer at sikre planernes indhold ved hjælp af juridiske bestemmelser i kommune- og lokalplaner.

I projektarbejdet arbejder du med virkelige problemstillinger i en bestemt projektkommune. Du kan f.eks. arbejde med omdannelse og ny anvendelse af et konkret industri- og havneområde, planlægning af boligudbygningen i kommunen, den frem­tidige udvikling af en mindre by, eller fremme af bedre bymiljø i eksisterende bydele. Som støtte til projektarbejdet vil du få kurser i bl.a. plan- og analysemetoder, område- og bebyggelsesplanlægning, jura og 3D-modellering.

Dine kompetencer inden for byplanlægning kan du anvende hvis du søger job i en kommune, et konsulentfirma, et ejendomsudviklingsselskab, et rådgivende ingeniørfirma eller hos en praktiserende landinspektør.

 

natur- og miljøplanlægning


Landbrug, grundvand, friluftsliv og naturværdier – er blot nogle af de mange interesser, der eksisterer i det åbne land. Alle interesser og hensyn skal have gode betingelser for udvikling, men det er ikke alle interesser, der kan tilgodeses lige godt i alle områder. I nogle områder kan interesserne forenes – i andre områder kan de ikke, og der må foretages en prioritering.

Planlægning af udviklingen i det åbne land rejser mange spændende problemstillinger, som du kommer til at arbejde med i uddannelsen. Du lærer at analysere hvilke interesser, der er tilste­de i et givet område, og du lærer at lave strategier for områdets fremtidige udvikling. Og du lærer, hvilke regler der gælder for beskyttelsen af f.eks. truede dyre- og plantearter, og hvordan hensynet til naturen kan fremmes i den fremtidige udvikling. Du lærer også, hvordan man kan støtte udviklingen i landdistrikterne og at planlægge nye faciliteter og anlæg i det åbne land, f.eks. vindmøller, golfbaner og turistfaciliteter.

Når en grundejer ønsker at realisere et projekt, skal han eller hun i langt de fleste tilfælde søge om tilladelse. Der skal f.eks. søges om tilladelse, hvis en landmand ønsker at udvide sit landbrug, eller hvis han ønsker at etablere en gårdbutik eller indrette ferieboliger. Der skal naturlig­vis også søges om tilladelse, hvis man f.eks. vil opstille vindmøller eller udstykke jordbrugsparceller. Du lærer at behandle ansøgningerne og at tage stilling til, hvilke forhold der skal undersøges og hvilke regler der gælder. Og du lærer at træffe afgørelse i sagerne.

I projektarbejdet arbejder du med virkelige problemstillinger i en bestemt projektkommune. Du kan f.eks. arbejde med øget tilgængelighed og friluftsliv i det åbne land, udvikling af "aktiv-ferie"-turisme i tilknytning til bestemte naturområder, placering af svinefarme, sikring af grund­vandsinteresser, eller udvikling af et levende nærmiljø i de mindre landsbyer i projektkommu­nen. Som støtte til projektarbejdet vil du få kurser i bl.a. planlægning og forvaltning, jura og enkeltsagsbehandling.

Dine kompetencer inden for natur- og miljøplanlægning kan du anvende hvis du søger job i en kommune, i Skov- og Naturstyrelsen/Statsskovdistrikterne, et landinspektørfirma, hos en af friluftslivsorganisationerne eller i et af landbrugets rådgivningscentre.

 

landmåling og kortlægning


Du vil i forbindelse med Landmåling og kortlægning komme til at arbejde med matematik (trigonometri, statistik og lineær algebra) i teori og praksis.

Projektarbejdet vil på denne del af uddannelsen omfatte: fremstilling af tekniske kort til brug ved projektering, afsætning af skel og veje, bygningsafsætning samt fremstilling af matrikulære opmålingsdokumenter. Projekterne omfatter dels arbejde i marken dels arbejde på kontoret.

Kortene fremstilles på grundlag af klassisk landmåling ofte kombineret med målinger udført ved måling med et satellitbaseret positioneringssystem (GPS) og målinger udført i billeder optaget fra fly. De enkelte processer er automatiserede og vil implicere de nyeste teknologier inden for dataindsamling og databearbejdning.

Dine kompetencer inden for opmåling og kortlægning kan du anvende hvis du søger job hos en praktiserende landinspektør, et kortlægningsfirma, et rådgivende ingeniørfirma eller en kommune.

geografiske informationssystemer (GIS)


I de første tre år af landinspektøruddannelsen kommer du til at arbejde med Geografiske Informations Systemer (GIS) i forbindelse med de forskellige projekter. Der vil du komme til at afprøve GIS som støtteværktøj for f.eks. ejendomsdannelsen, landmåling, planlægning og de andre fag, der undervises i de tre år.

GIS favner så vidt, at der er mulighed for at være med (næsten) uanset dine faglige interesser; økonomi, it-teknik, grafik, kommunikation, politik eller noget andet. Du kan i projektarbejdet vælge en teknisk tilgang til GIS med f.eks. systemudvikling og programmering. Du kan også vælge en humanistisk tilgang, hvor det f.eks. er de kommunikationsteoretiske aspekter, som er i højsæde. Eller med en samfundsmæssig tilgang kan du arbejde med værdien af GIS i erhverv og samfund. Du kan vælge mellem mange forskellige synsvinkler på GIS f.eks. visualisering, it-systemudvikling, kommunikation, infrastruktur, politik og økonomi, kartografi, standardisering eller hvor fantasien nu sætter grænserne. Du kan i projektarbejdet vælge at arbejde enten praktisk eller teoretisk eller begge dele.

GIS er et centralt værktøj i næsten alt, hvad man kan beskæftige sig med på landinspektørstudiet. Derfor kommer du under alle omstændigheder i berøring med GIS, således at du får et kendskab til GIS og indsigt i GIS på brugerniveau.

Med de erhvervede GIS-kompetencer kan du efter endt uddannelse komme ud at arbejde i verden med f.eks. udviklingsprojekter for internationale institutioner, du kan blive en central person i kommunernes planlægning, du kan komme til at sidde og holde styr på rederiet Mærsks hundredtusinder af containere, du kan lave ruteplanlægning for f.eks. Falck, du kan lave beregninger af konsekvenser af klimaforandringer til brug for Folketinget/EU og der er mange andre muligheder. Alle steder, hvor man arbejder med stedbestemt information, har du de bedste muligheder for at blive en central person.

 

udstykning


De fleste ved, hvad udstykning er: nemlig det at der skabes nye ejendomme, som f.eks. en bygge­grund.

Denne ejendomsdannelse har landinspektører eneret til at foretage. Landinspektøren rekvireres typisk af ejeren til at udføre udstykningen. Når det er aftalt, hvad landinspektøren skal udføre, indledes arbejdet med at indhente oplysninger om ejendommen fra arkiver og navnlig fra forskellige ejendomsdatabaser, ligesom landinspektøren undersøger, om der noget i lovgivningen eller i private servitutter, der forhindrer udstykningen. Herefter er det tid til at foretage markarbejdet, der omfatter en bestemmelse af eksisterende ejendomsgrænser, afmærke nye grænser og opmåle disse. I den efterfølgende matrikulære sag redegør landinspektøren for de informationer om ejendommen, som skal registreres i matrikelregistret, f.eks. arealstørrelser. Dette arbejde foregår digitalt. Landinspektøren afklarer også forholdet til servitutter og pantehæftelser og indhenter offentlige myndigheders godkendelse til de ønskede forandringer. Andre forandringer af ejendomsgrænser gennemføres på lignende måde.

I uddannelsen indgår udstykning i projektarbejdet på 6. semester, der omhandler Ejendomsdannelse. Det indebærer, at du kommer til at gennemføre ovenstående arbejde på en udpeget lokalitet, altså gennemføre en rigtig - om end tænkt - matrikulær sag. Du arbejder i grupper på 4 og følger kurser i f.eks. skelfastlæggelse, ejendomsforandringer og panthaverafklaring. Projektarbejdet gennemføres så virkelighedstro som muligt.

Undervejs i semestret arrangeres der en studietur til Kort og Matrikelstyrelsen i København. Det er her udstykningssagerne bliver godkendt, og det er her, registret over landets mange millioner ejendomme bliver ajourført.

Udstykning og fastlæggelse omfatter det traditionelle kernefelt for praktiserende landinspektører og deres assistenter.

 

Ejendomsjura


Når en ejer af en ejendomme ønsker at opføre bebyggelse på eller at ændre anvendelse på sin ejendom, vil det meget ofte være nødvendigt at søge tilladelse hos en myndighed, fordi den påtænkte forandring er omfattet af bestemmelser i lovgivningen. Det kan også være, at der gælder servitutter for ejendommen, som skal holdes for øje. I andre tilfælde er det nødvendigt at indgå private aftaler for at få et retligt grundlag for de påtænkte dispositioner. Det kan f.eks. være nødvendigt at stifte nye servitutter, eksempelvis om ret til færdsel, begrænsning af byggehøjder m.m. Man kan også komme ud for, at der opstår problemer, fordi der er vundet hævd over ejendommen, enten på en ret over ejendommen eller på den del af ejendommens areal.

Landinspektøren bliver som rådgiver eller som kommunalt ansat involveret i sådanne problemstillinger, der vedrører fast ejendoms retsforhold. Det omfatter et meget broget, spændende men til tider også vanskeligt og ansvarsfuldt arbejde, fordi der ofte er store værdier på spil.

Hvis du efter din uddannelse kommer til at arbejde med fast ejendom, vil din ejendomsjuridiske viden være værdifuld uanset, om du bliver ansat i et privat landinspektørfirma, i staten eller en kommune eller i et konsulentfirma. Ofte vil du opleve, at det faktisk kun er dig og dine landinspektørkolleger, der for alvor har fod på denne faglighed.

 

Brochure om landinspektøruddannelsen

Brochure om landinspektøruddannelsen

 
Du kan læse mere i Aalborg Universitets brochure om landinspektøruddannelsen ...
 

læs mere