blivlandinspektør.nu

Landinspektørfagets historie

 

Der har været landinspektører i Danmark det sidste par hundrede år. Helt nøjagtig blev den første landinspektør beskikket 1768 af den enevældige konge. De første landinspektører var militært uddannede med forstand på kortlægning. I 1858 blev der på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole oprettet en egentlig landinspektøruddannelse.

De første landinspektører var beskæftiget med at opmåle landbrugsjord for at bestemme kvaliteten af denne til dyrkningsformål. Formålet var at skaffe skatteindtægter til den enevældige kongemagt, og derfor skulle man opmåle og registrere jordernes dyrkningsværdi. Dette behov skabte "matriklerne" over landets dyrkningsjorder.

Senere spillede landinspektørerne den afgørende rolle ved gennemførelsen af de store Landboreformer i 1780'erne og de efterfølgende årtier. Landbrugsjorden - der i datidens landsbyer blev dyrket i fællesskab - skulle fordeles anderledes og hver bonde have sin egen jord. Det ændrede hele det danske landskab.

 

På samme måde var landinspektører på banen ved udbygning af jernbanenettet i 1800-tallet. Der skulle måles op, gennemføres arealkøb og ekspropriationer til jernbanearealer.
I hele 1900-tallet forandrede Danmark sig voldsomt - både i by og på landet. Og landinspektørerne var med helt i forreste række hver gang noget ændrede sig i landskabet. Hver gang et hus skal opføres, en vej anlægges eller et landbrug udvikles, er der som regel lige forinden sket den nødvendige tilpasning af ejendomsgrænser, så de passer til den fremtidige situation. Dermed var landinspektørerne med i alle de ændringer, der skete i "det fysiske Danmark" i byerne, ved kysterne, i landskabet. Landinspektørerne sørgede for at de ønskede ændringer af ejendomsforholdene blev gennemført. Alt blev registreret, og derfor kunne projekterne problemløst belånes, og ændringerne finansieres. Landinspektøren var i brændpunktet af de mange og store forandringsprocesser, der fandt sted i det 20. århundrede.

Husmandsudstykningerne i de første par tiår i Danmark. Senere kom den øgede byudvikling i 30érne, som accelererede frem til 60érne, kun afbrudt 2. verdenskrig. I samme periode forandrede bilen det danske transportmønster. Toget blev afløst og suppleret af bilen, og det skabte behovet for udbygning af amtsvejene og landevejene.

Byvæksten fortsatte helt op til årtusindskiftet. Mere byvækst i byerne - veje, industri, handel og boliger - og ændringer af landbrugets ejendomsforhold udenfor disse. Landinspektørerne sikrede, at alle disse forandringer kunne gennemføres på de rigtige arealer. Midlet var kommune- og lokalplaner, udstykninger og byggesager. Og værktøjet har altid været det mest moderne teknologi til opmåling samt kortlægning og visualisering. Så et andet vedvarende spændingsfelt for landinspektørerne har været fokus på de historiske, lokale forhold samtidig med det fremtidige - de ny mål for lokalområdet.

I de allersidste årtier har landinspektørerne skabt de rette ejendomsforhold for naturgasnettets udbygning, placeringen af de mange store vindmøller og er i disse år også involveret i placeringen af de mange nye sendemaster, der bruges af GSM-mobiltelefoninettet og "de endnu flere master" der skal sættes op til tredje generations mobiltelefoni.
Så landinspektørfagets historie er tæt forbundet med samfundsudvikling og lokalhistorie. Ja, nærmest et spejl af denne. På den anden side er landinspektørfagets historie også præget af, at det er en lille profession. Omkring 1000 erhvervsaktive og for 50 år siden mindre end 500. Så det er en lille branche, men med en stor samfundsmæssig betydning. Landinspektørfaget fik sin egen forening - Den danske Landinspektørforening - i 1875.

Ser man ud i verden, er landinspektørfagets historie markant. Overalt i verden er landinspektørerne forbundet med den samme udvikling, som den danske historie udviser. I takt med moderne markedsøkonomiske samfund er bygget op gennem de sidste to til tre hundrede år, har landinspektørerne overalt i verden spillet den samme rolle: At sørge for at vide, hvem der ejede hvad, så arealer kunne ejes, registreres, bebygges, bebos, beskyttes, belånes og beskattes. Går man til de nordamerikanske eller australske samfund, der er såkaldte "yngre" moderne samfund, vil man se, at "Surveyor General" udøvede den samme funktion som sås i Danmark. Det var blot en anden dagsorden med inddragelse af "oprindeligt land" under de nye statsmagter og med individuel ejendomsret.

Landinspektørfagets fremtid handler også om forandring - og ofte i samfundets brændpunkter. Faget er centralt placeret i løsning af tidstypiske og fremtidige problemer vedrørende arealanvendelse og formuefordeling vedrørende fast ejendom - overalt i verden.

Internationalt kan det være jordreformer i ulande, rettigheder til boliger i verdens store hastigt voksende tropiske bysamfund, registrering af fast ejendom i tidligere østlande, de oprindelige folks rettigheder til land osv.

Nationalt er det byomdannelse i byerne, ejerforholdene i etageboliger, landbrugets og landskabets fortsatte omstrukturering, naturparker og skovrejsning.

Landinspektørfagets historie og fremtidige opgaver tilsiger behovet for flere landinspektører i fremtiden. Fordi samfundets ændringer stiger i hastighed, fordres også flere landinspektører til at formidle de nødvende ejendomsændringer, som forandringen kan foregå på. Men landinspektører finder i dag også arbejde i mange andre opgaver indenfor natur- og ejendomsforvaltning samt brug af moderne opmålings- og visualiseringsteknologi.